- Et salær - mange mæglere

  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery
  • gallery

Bo næsten gratis

DER ER I DAG EN LEJEINDTÆGT PÅ 68.172,- KR.

Drømmer du om at drive liberalt erhverv fra hjemmeadressen, så tag et nærmere kig på denne ejendom på Tuelsborgvej 3 i Sorø. Her får du mange kvadratmeter og lige så mange spændende anvendelsesmuligheder. Vælger du at udleje erhvervslejemålet, kan du bo aldeles billigt i den store, private afdeling af ejendommen.

Ejendommen ligger i et børnevenligt kvarter, tæt på både sø og skov, med gåafstand til daginstitution og gode indkøbsmuligheder. Du har kort vej til Sorøs hyggelige butikscentrum, og på under fem minutter når du motorvejsforbindelsen til København og Fyn/Jylland.

Privatbeboelsen tæller hele 222 m2 fordelt på blandt andet to store stuer. I stuen ud mod haven er der flotte blotlagte murstensvægge, en stemningsfuld brændeovn og store glaspartier fra gulv til loft med skydedør ud til terrasse. Derudover er her også et ovenlysvindue, der bidrager til den særligt lyse atmosfære.

Den gode planløsning med to entréer giver mulighed for, at den store børnefamilie kan indrette hele fem værelser, hvoraf det største udmærker sig ved at have indbygget skabsvæg og fransk altan.

Både køkken og bad fremstår fuldt funktionel men trænger til en tidssvarende opdatering, og du har således mulighed for at sætte dit eget personlige præg.

Hele 303 m2 er godkendt til erhverv og bliver for indeværende udnyttet til musikbutik og værksted. Her er imidlertid et væld af muligheder, eksempelvis kan her indrettes autoværksted eller frisørsalon. Hertil følger gode lokaler til lager og kontor samt tekøkken og toilet.

Ude har du en lukket, ugeneret have med en delvist overdækket fliseterrasse med hyggelig udepejs. Ejendommen byder endvidere på gode parkeringsmuligheder forrest på grunden samt garage i kælderen under privatbeboelsen.

Kort sagt: Her er en ejendom fuld af muligheder, hvor du kan skabe de perfekte rammer for både familieliv og erhverv.

Vil du bruge ejendommen som ren investering vil lejeindtægten være 188.172,- kr. pr. år.

 

Kort

© 2016 Multibolig