Stråtægt hus med muligt at etablere 2-3 ekstra soveværelser
SLETTEN: Den unikke beliggenhed tæt ved vandet byder på en sjælden kombination af bademuligheder og kun få min. gang til havn, skov, togstation, Humlebæk skole, bager, slagter, park, biograf, badmintonklub og tennisklub. Sletten og Nivå havn har restauranter, sejlklubber og forretninger. Et par min kørsel til indkøbscenter og kunstmuseet Louisiana. Et lille minuts gang fra huset nyder beboerne gadens fælles badebro.
HUSET: Charmerende stråtægt hus med en unik have, der kan levere pærer, æbler, ferskner, stikkelsbærer, figener, hindbær, skovjordbær og masser af blomstrende træer og flotte stokroser. Det er tydeligt, at der har boet en gartner i dette hjem. Grunden er 345m2, og det er sjældent at man kan gå hele vejen rundt om et Sletten-hus. Huset opvarmes med Naturgas fra eget anlæg og har termovinduer overalt. I husets stueetage har vi et dejligt stort køkkenalrum med bryggers, to stuer og et flot badeværelse med gulvvarme og lyse fliser. På 1.salen træder man op i et kontorrum med walk-in-closset. Herfra træder man ind i et stort soveværelse med kæmpe altan.
ALTANEN: Altan med plads til et langt 10mands bord. Fantastisk udsigt ud over Sletten med de mange fascinerende niveauforskelle. Huset ligger godt beskyttet i en lille gryde, godt afskærmet for blæsevejr, men stadig masser af sol. På altanen kan man sidde og nyde solen det meste af dagen, mens sejlskibe pryder kulissen i baggrunden.
SOVEVÆRELSER: Det ene af 1.salens to rum er et gennemgangsrum. Det er muligt at etablere flere separate soveværelser ved enten at flytte trappen til 1.sal eller at lukke den ene stue af i stueetagen. Man kan således opnå helt op til 3 soveværelser i huset (udover anneksmuligheden)
ANNEKS: Annekset er i dag indrettet til værksted og kontor. Det er muligt at slå væggen ned og i stedet etablere et soveværelse (teenage el. gæstevær).