Førslev Præstemark 7, 4690 Haslev

To ejendomme på samme grund.

I skønne naturomgivelser ved Levetofte lidt uden for Haslev ligger dette boliglandbrug, der rummer to separate huse og en grund på 40.000 kvadratmeter. Her er fantastiske muligheder for jagt og hestehold, ligesom der er potentiale til at bo flere generationer tæt på hinanden. Der vil også være rig mulighed for at have blandet bolig/erhverv, da den ene ejendom tidligere har været brugt som erhverv.

Ejendommen placerer sig for enden af en rolig vej, hvorfor man er komplet ugeneret i begge haver. Den ene bolig er et Lind & Risør-hus med separat fyrrum og Genvex-varmvandsanlæg, biokuben (spildevand) og træpillefyr fra 2017. .Huset bemærker sig især ved sin overdækkede træterrasse og store udestue, der primært består af vedligeholdelsesfrie vinduer. Fra udestuen kommer I ind i en vinkelstue med træparketgulv, og herfra går I videre til et køkken-alrum. I stueplan findes desuden et bryggers, et værelse og et badeværelse. Førstesal byder på yderligere tre værelser samt et smukt marmorbadeværelse.

Den anden bolig har Vølund-pillefyr fra 2017 og bikuberenseanlæg fra 2018. Når I træder ind, mødes I af en imponerende stue med træklikgulv fra 2017. Går I videre, kommer I til et køkken, der emmer af kvalitetsbevidste valg. Her kan I se frem til både Quooker, gasblus og Termex-emhætte med ekstern 2000 kw motor. Alle hårde hvidevarer er fra Fischer & Paykel, og det smukke klinkegulv har gulvvarme. Køkkenet fuldendes af den store, praktiske kogeø, og som sidste, eksklusive detalje er alle bordplader i granit. Foruden en lækker og rummelig stue byder boligen på tre værelser, et badeværelse og en stor, sydvendt terrasse.

Ejendommen akkompagneres af den store naturgrund, der byder på et rigt dyreliv. Her er det oplagt at køre en mere selvforsynende levestil med hjemmedyrkede grøntsager - eller blot nyde stilheden under trækronernes skygge. Når I nyder roen, er det svært at begribe, I stadig er tæt på Haslev by, hvor I finder skole, daginstitution og indkøbsmuligheder.

Ring for en fremvisning.

Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsopstilling

    Vores koncept

    Boliger der ligner denne

    På udkig efter en bolig i udlandet?